Forside » Lampe-type » Lampetype/funktion » Spisebordslamper |
Spisebordslamper
Spisebordslamper Spisebordslampen sætter ofte rammen om spisestuen, hvor der nemt kan være flere forskellige funktioner. Vi samles omkring spisebordet for at spise, spille spil eller arbejde, og derfor er det en god idé at have én eller flere spisebordslamper hængende over bordet. Spisebordslampen kan vælges som en kontrast til stilen i spisestuen - eller kan med farver og materialer blive en mere integreret del af indretningen. Vælg en lampe, der giver dig det ønskede lys og det rette look. Vores udvalg af spisebordslamper er stort, og vi har her samlet en lang række spisebordslamper til inspiration. Vælg den rette spisebordslampe Der er flere ting, du med fordel kan overveje, når du skal vælge spisebordslampe. Både rummets og bordets størrelse skal tages med i vurderingen. Du kan også tænke over om du ønsker én stor spisebordslampe - eller du foretrækker flere små. Vælg gerne en lampe, der kan dæmpes, så du har mulighed for at regulere lyset over spisebordet efter behov. Hvor stor skal en spisebordslampe være Der er ikke et enkelt svar på, hvor stor en spisebordslampe skal være. Det afhænger både af, hvor stort rummet er - og hvor stort spisebordet, lampen skal hænge over, er. Har du et spisebord på 80-90 cm i bredden, kan du med fordel gå efter en lampe, der er ca. 40 cm smallere. Så har du 20 cm på hver side af bordet. Det betyder, at man ikke banker hovedet ind i lampen, når man rejser sig. Hænger du lampen højt, kan du godt regne lidt mindre plads i siderne, da man ikke på samme måde rammer ind i lampen højere oppe. Brug en loftlampe med lange arme over spisebordet Det er blevet utrolig moderne at vælge en loftlampe med lang arm som spisebordslampe. Her får du et andet look i rummet - og kan justeret på lysets placering på en anden måde. Kig f.eks. på Lampe Gras No 302 double loftlampe eller Arigato loftlampe, dobbelt fra Grupa. Væglampe eller gulvlampe som spisebordslampe Er du til en lidt anderledes indretning, kan du også vælge at placere din spisebordslampe på væggen. Væglamper som f.eks. 265 væglampen fra Flos, der sidder på en lang arm, kan også være en spændende valg over spisebordet. Ligeledes gør både Arco gulvlampe fra Flos og den imponerende Twice as Twiggy gulvlampe fra Foscarini det også godt som en mere utraditionel og spændende spisebordslampe. Hvor højt skal spisebordslampen hænge Lampehøjden over spisebordet er afgørende for, at du får det ønskede belysning, hvor lampen hverken blænder eller forstyrrer dit udsyn til personen overfor. Det er desuden væsentligt at overveje, om spisebordslampen er den eneste lyskilde i rummet, eller om den blot skal give lys over spisebordet. Vælg en spisebordslampe, der kan dæmpes Lysdæmpere er gode at bruge til spisebordslamper, fordi spisebordet ofte også bruges til andre formål. Der skal f.eks. være mulighed for at dæmpe lyset, når man ønsker en mere intim stemning. Samtidig skal der være mulighed for at skrue helt op for lyset, når familien samles omkring spillepladen, eller når man har behov for at bruge spisebordet som arbejdsplads. Om dagen skal du have mulighed for at afskærme det udefra kommende lys, og om aftenen skal du have mulighed for at dæmpe spisebordslampen. Pendel lampe til spisebordet Når du skal vælge en lampe til spisebordet, involverer det flere relevante overvejelser. Når det kommer til belysning, kan man bla. tale om nedad- og opadrettet lys eller opale skærme med diffust lys. Når en lampe har nedad- eller opadrettet lys, fokuserer lyset i en bestemt retning. Dette er fordelagtigt, hvis der f.eks. er behov for et godt arbejdslys over køkkenbordet, hvor der laves mad. Ønsker man i stedet mere spredning på lyset - mere lys ud i rummet, skal man gå efter lamper med et diffust lys. Diffust lys opnåes f.eks. fra en opal skærm, der giver en mere jævn belysning. Tilsvarende kan du finde pendel lamper med et inddirekte lys, der f.eks. lyser op på loftet, hvorfra det diffuse lys kastes tilbage i rummet. Diffust lys betegnes ofte som stemningfuldt og giver en god rumfornemmelse. Blossi 1 pendel fra Nuura: Med inddragelse af den nyeste LED-teknik, en smuk skærm af glas og metal samt et optimalt design giver denne pendel et blødt og indirekte lys til rummet. Netop derfor er Nuura's Blossi 1 pendel med design af Sofie Refer, yderst velegnet som pendel over spisebordet. Med de smukke materialer i guld og glas giver pendlen et varmt lys. Lad derfor trygt Blossi 1 pendel fungere som samlingspunkt for dig og dine gæster som lampen over middagsbordet. Få hjælp til at vælge den rette spisebordslampeKontakt os gerne for gode råd og vejledning omkring valg af spisebordslampe - og læs endnu mere om spisebordslamper her |